Museets faste udstilling er i lejrens hovedvagttårn og den tidligere fangebarak H4. Begge bygninger er originale og ejes af Nationalmuseet. Det samlede udstillingsareal i de to bygninger er ca. 900 kvadratmeter.
I løbet af 90erne har Frøslevlejrens Museum etapevis gennemført en fuldstændig nyopstilling af den faste udstilling, således at udstillingen belyser alle væsentlige facetter af lejrens historie 1944-45:
I hovedvagttårnet fortæller udstillingen om den politiske baggrund for Frøslevlejrens oprettelse, bygningshistorien, den tyske overvågning og forvaltning af lejren samt ikke mindst det danske fængselsvæsens virke i lejren.
Frøslevlejrens anden kommandant SS-Hauptsturmführer Schriever ( t.h.) fejrer sin 50 års fødselsdag i Frøslevlejren. I Frøslevlejrens hovedvagttårn belyser udstillingen bl.a. tyske administration og overvågning af lejren.
I den tidligere fangebarak belyser udstillingen den daglige fangetilværelse i lejren. Udstillingen viser også forholdene i de tyske Kz-lejre, som ca. 1600 Frøslevfanger blev deporteret til.
Videre fortæller udstillingen om den dansk-svenske hjælpeaktion til først og fremmest nordiske fanger i de tyske Kz-lejre, bedst kendt gennem De hvide Busser.
En arbejdskommando af fanger på arbejde i plantagen uden for lejren, overvåget af en tysk SS-soldat. Fangerne er iklædt fangedragter med påtrykt GF (=Gefangenenlager Frøslev). Dette oversattes frit af fangerne til Gestapos Fjender, eller Gestapos Feriekoloni.
Endelig belyses befrielsen af Frøslevlejren i maj 1945 og Frøslevlejrens forvandling til Faarhuslejren, som blev anvendt til internering af såkaldte landssvigere.
Pædagogisk linie
Et gennemgående tema i den faste udstilling er den iøjnefaldende forskel på forholdene i Frøslevlejren og Kz-lejrene i Tyskland. Netop forholdene her er en konstant referenceramme i udstillingen. Formålet er at give den besøgende et indtryk af både de specielle forhold i Frøslevlejren – og de specielle besættelsespolitiske forhold i Danmark, som lejren var et resultat af.
Karakteristisk for udstillingen er også, at æstetik har spillet en underordnet rolle.
Befriede fanger forlader Frøslevlejren den
5. maj 1945.
Overdrevne udstillingsmæssige virkemidler ville gøre vold mod den vigtigste udstillingsgenstand overhovedet, nemlig selve de fysiske rammer for udstillingen, dvs. de originale bygninger og lokaliteter.
Museet forsøger stilfærdigt og redeligt at fremlægge nogle historiske kendsgerninger, og hvis museet derved opnår at stemme den besøgende til eftertanke, er museet godt tilfreds.
Museet har ikke noget eksplicit idealt formål, som forfølges med påtrængende pædagogiske virkemidler.
Anden formidling
Udover den faste udstilling i hovedvagttårnet og barak H4 formidler museet også gennem foredrag og omvisninger og en film, hvor tidligere Frøslevfanger fortæller om deres tid i Frøslevlejren og i tysk Kz-lejr. Denne film kører kontinuerligt i museets tredje bygning, barak H6, Frøslevlejrens tidligere sygebarak, hvor også museets administration, bibliotek, arkiver, magasiner foredragssale og særudstillingslokaler befinder sig.
Barak H6 er ikke autentisk/original – undtagen i sine ydre mål.
Frøslevlejrens Museum besøges af ca. 30000 gæster om året, og museet afholder ca. 275 foredrag og omvisninger for større grupper, fortrinsvis skoleklasser.
Faarhuslejren
Museet forbereder en fast udstilling i barak H6 om Faarhuslejren 1945-49, da lejren i forbindelse med retsopgøret efter Befrielsen blev anvendt først som interneringslejr under modstandsbevægelsen, siden som statslig straffelejr for landssvigere. De indsatte var først og fremmest fra det tyske mindretal i Sønderjylland, for hvem Faarhuslejren har stor symbolværdi.
Helt centralt i denne nye udstilling vil være Faarhuslejrens politisk-kulturelle kontekst, dvs. nazificeringen af det tyske mindretal fra 1933, solidariseringen med den tyske besættelsesmagt fra 1940-45, det voksende modsætningsforhold til den danske flertalsbefolkning i landsdelen og resultatet af disse forhold, sådan som det kom til udtryk under opgøret efter befrielsen i maj 1945. |